Velkommen til min lille online scrapbog. Dette bliver så mit aller første indlæg, og I er velkomne til at følge med, hvis I kan blive inspireret.

En lille præsentation af mig selv må vel være første skridt.
Jeg hedder Camilla og er 29 år, bor i København med min kæreste.
Jeg blev uddannet designer i 2014, med speciale inden for mode og tekstil, og jeg har siden arbejdet for forskellige danske designere,og har derudover også lavet min egen lille kollektion, som blev lanceret i 2017 under Vancouver Fashion Week.

Jeg arbejder primært med slowfashion og er generelt optaget af hvordan vi kan arbejde mere bæredygtigt med design og mode, og generelt leve en lille smule mere bæredygtigt, uden at give afkald på alt det gode.

Bloggen her bliver min personlige scrapbog, hvor jeg vil samle og dele de opdagelser, oplevelser og inspiration jeg møder på min vej.
Temaerne på bloggen vil være præget af langsom livstil, langsom og mere bæredygtig mode og design, velvære og holistisk sundhed.

Jeg arbejder selv for at finde en vej mod mere ro, velvære, balance og inspiration.
Den “rejse” vil jeg gerne dele med jer der har lyst til at følge med og jeg håber det vil inspirere jer. Jeg håber at I også vil dele jeres oplevelser og erfaringer, så vi forhåbentlig allesammen kan inspirere hinanden.

Posted in .