Så fik jeg endelig bikset et lille New York indlæg sammen, efter en virkelig dejlig og inspirerende tur. Min første tur til New York faktisk. Og den levede fuldt ud op til mine forventninger, som ellers var ret høje.

Det var simpelthen så dejligt at komme lidt væk og blive inspireret på mange fronter.

Vi havde lavet en del research hjemmefra både på hvor vi ville spise og hvad vi ville se og nå imens vi var der, da vi kun havde 5 dage. Og vi nåede stort set også næsten alt hvad vi havde sat os for, men jeg har stadig en liste med ting jeg gerne vil næste gang vi forhåbentlig skal tilbage.

Jeg vil gerne dele mine anbefalinger her, hvis andre kan bruge lidt inspiration, eller så jeg selv kan huske det til en anden gang, da de fleste ting helt sikkert skal gentages.

Jeg har valgt at lave et separat spise guide indlæg, da jeg ellers tænker det bliver lige langt nok, men vi spiste virkelig nogle gode steder, både morgen og aften, og til snacks/kaffe/matcha, så jeg er simpelthen blevet så mad inspireret, og er allerede gået i gang med at eksperimentere lidt herhjemme. Men spiseguiden kan findes i et seperat indlæg her.

Dette indlæg vil primært være kulturanbefalinger og helse shopping, for jer der ligesom jeg ikke kan få nok af den slags. Og der er New York jo virkelig stedet.

 

KUNSTMUSEER

Men kultur/oplevelserne først. Min aller varmeste anbefaling er helt klart Dia:Beacon, som var vores absolut størte optur på hele turen.

Jeg havde aldig hørt om det før, men fik inden vi rejste nogle anbefalinger af stedet, og det er uden tvivl det bedste kunstmuseum jeg har været på.

Det er en gammel fabrik fra 1929, på ca. 15.000 m2 som er restaureret og lavet om til kunstmuseum, meget råt og virkelig flot.

Det er primært installationskunst, i hvert fald da vi var der, hvilket er fedt fordi værkerne får så meget plads.

Museet ligger nord for New York, ca. 1,5 time i tog, og det i sig selv vil nok få mange til at droppe det, men turen derop er i sig selv en rigtig flot oplevelse, da toget kører i vandkanten langs Hudson floden hele vejen derop, bogstavelig talt. Man skal huske at sætte sig i venstre side af toget, så man kan nyde udsigten.

På Grand Central Station, hvor toget kører fra, kan man købe en samlet billet til både entre til museet og tog tur/retur.

Togturen til Dia:Beacon

Dan Flavin udstilling, Dia:Beacon

Dan Flavin

Kirsebærtræerne udenfor Dia:Beacon

 

Derudover valgte vi en tur på Guggeneim og MoMa.

Guggenheim synes jeg med var en oplevelse pga. arkitekturen, som rummer mange fine detaljer, men udstillingen, var nu ikke noget særligt, lige da vi var der, men det er vel smag og behag.

Jeg forstår heller ikke helt al den hype omkring MoMa. Jeg blev faktisk lidt skuffet. Museet i sig selv var ikke så spændende, men det afhænger selvfølgelig også meget af udstillingerne, men jeg vil klart anbefale Dia:Beacon som første prioritet hvis man ikke kan nå det hele.

Deudover ville gerne have nået The Met, men det må blive næste gang.

Smukke Guggenheim Museum

MoMa
Picasso på MoMa

 

OMRÅDER:

Derudover prioriterede vi meget bare at gå rundt i de forskellige områder. Brooklyn og Williamsburg specielt var super hyggeligt.

Vi boede i midtown lige bagved Time Square, som måske ikke er det hyggeligtse område, meget hektisk og mange mennesker, men tilgengæld en go placering, da det ligger nogenlunde i midten af det hele, og med lidt go vilje også i gåafstand fra det meste.

Soho, Greenwich village og Chelsea er også super hyggelige områder at gå rundt i, og er man der kan skal man huske at gå en tur på Highline, specielt om aftenen er der fint, med udsigten over byen og alle lysene, og næsten ingen mennesker i modsætning til om dagen. Vi var der ikke en weekend, men der kunne jeg forestille mig det var lidt proppet.

Brooklyn
Soho

HELSE SHOPPING

Hvis man er lidt af en helse freak og elsker at nørde alle mulige mærkelige superfoods lækre raw snacks er New York virkelig paradis! Ligeså meget kæmpe burger og chips der er, lige så meget organic, raw og superfood og matcha kan man også finde, og jeg tror jeg købte flere kilo med hjem af alle mulige mærkelige ting jeg glæder mig til at eksperimentere med.

Det samme gælder flere af de spisesteder og cafeer vi var på, især morgenmaden som jeg lidt var fører på. Spisestederne har jeg som sagt samlet i et separat indlæg, men her vil jeg lige nævne nogle af de bedste helseshops og supermarkeder hvis man gerne vil købe lidt godter med hjem og prøve nogle nye ting.

 

WHOLEFOODS

Kender de fleste som har været i NYC før. Fantastisk øko supermarkeds kæde, som jeg ville ønske vi havde herhjemme. Det er lidt forskelligt hvad de har, så leder man efter noget bestemt kan det godt betale sig at kigge i flere af dem hvis man ikke kan finde det i den første butik man kommer i.

 

WESTERLY NATURAL MARKET:

Den her butik var simpelthen den VILDESTE øko helse supermakred jeg har været i. De havde simpelthen ALT i lækre helseprodukter, superfoods, nødder og nøddesmør, te, snacks, vitaminer, kosttilskud, og olier m.m. Jeg tror jeg var derinde i over to timer og fik da også købt lidt, og ville gerne have købt endnu mere. Den butik er et must!!

 

Jeg havde blandt andet ledt efter Navitas superfoods, og de havde ALLE deres produkter.

Jeg købte:

Acai pulver, Maca pulver, Gurkemeje, kakaosmør, kakaonips, raw kakaopulver, Lucuma pulver, Camu Camu puvver, Malanga pulver, gojibær, Pistacie smør, cashew smør, matcha te, og forskellige øko chokolader.

 

THE VITAMIN SHOPPE:

Ligger lige ved siden af Westerly Market, så hvis der er nogle vitaminer eller kosttilskud man ikke kan finde der, så har de dem sikkert her.

 

BELLOCQ

Den fineste te butik i Brooklyn. Med virkelig mange forskellige teer, af eget mærke. Må være New Yorks svar på Perchs. Så de havde deres te på mange forskellige cafeer rundt om i New York. Udefra ligner det slet ikke en butik, da det bare er en dør og ingen vinduer. En meget charmerende lille hule.

DR. SMOOD

Primært et madsted, som jeg også har nævnt i madguiden, da vi spiste der to morgener. Alt er økologisk, og proppet med diverse superfoods. Maden/juicerne og snacksne er udviklet af nogle af de mest erfarende sundheds og kosteskperter og smager vildt lækkert.

Man kan udover mad også købe diverse tilskud og superfoods, te og kaffe.

 

WILLNER CHEMISTS NUTRITIONAL SUPPLEMENT

Nåede jeg ikke ind i, men den så også spændende ud. Mere helsekostbutik alla vi kender herhjemme.

 

AESOP, NOLITA

Ja, Aesop har vi jo også herhjemme, men det er altid spændende at se de forskellige indretninger i deres butikker, og så får man lige en kop te med på vejen ; ) Vi var i den i Nolita området, som vidst var New Yorks første Aesop butik, hvor alle vægge var bygget op af genbrugs aviser i lag. Fin detalje

 

AVEDA

Mit favorit mærke når det kommer til hårprodukter. Det kan man selvfølgelig også få herhjemme, men hvis dollarkursen er god er der alligevel lidt penge at spare ved at købe det der.

Vi ville rigtig gerne også have prøvet Aire Spa imens vi var der, som ser virkelig lækkert ud, men det nåede vi desværre ikke.

Aesop, Nolita ( Væggene er lavet af aviser i lag 😉 )

 

Bellocq Tea Shop, Brooklyn

 

Wholefoods

 

Westerly Natural Market, Navitas Organics superfoods

 

Så vil jeg bare sige go’ tur til New York 😉 Jeg håber snart det bliver min tur igen og håber I kunne bruge anbefalingerne til noget.

Udsigten fra vores værelse på Row NYC Hotel

One thought on “Kulturoplevelser & helseshopping i New York

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *