Den her opskrift er min yndlings variant af daddelkugler eller trøfler, og de smager virkelig syndigt, og indeholder intet raffineret sukker, men derimod en masse sunde fedtstoffer, fibre og vitaminer.
Jeg plejer at lave en stor portion ad gangen, som jeg fryser ned i mindre portioner. Så kan man altid tage dem op når man har brug for en lækker snack. Ellers kan de holde sig en uges tid i køleskabet.

Ingredienser:
4 dl friske dadler
3 dl mandler
Saften fra en appelsin
Revet appelsinskal fra en appelsin
2 spsk Raw kakao pulver
1 tsk Kanel
Kakaonips eller hakket mørk chokolade.

Mal mandlerne til mel i en minihakker eller foodprocessor.
Fjern stenen fra dadlerne og blend med mandler, appelsinskal, appelsinsaft, kakaopulver, kanel til en ensartet masse. Sæt ”dejen” i køleskabet og lad den køle i et par timer til den ”sætter sig”. Derefter formes kugler som rulles i kakaopulver eller kakaonips. Skal det være ekstra syndigt kan de rulles i hakket mørk chokolade med orangesmag.
Velbekomme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *